Træning

Træning

Det er aldrig for sent at begynde at træne. Helt op i 100-års alderen kan du blive stærkere og få bedre kondition ved at træne. I dagligdagen kan det betyde, at du kan klare dig selv længere og for eksempel blive ved med at gå ud, rejse dig fra den dybe lænestol og klæde dig af og på.

På Distriktscenter Strandby er der både ergo- og fysioterapeuter klar til at vejlede og hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du bedst kan træne. Vi tilpasser et program efter dine behov og tager hensyn til eventuelle sygdomme og skavanker.

Træningen har en positiv virkning på flere sygdomme. Det virker forebyggende, og er du syg, er der gode muligheder for bedring, f.eks. ved sukkersyge, hjertesygdomme, lungesygdomme, gigt og nervesygdomme.

I menuen til venstre kan du læse om, hvilke typer træning vi tilbyder.